1. november – 19. december 2008.
Koreograf Nønne Mai Svalholm og danser Vivi Stamouli
Formålet med det bevilgede ophold ved Det Danske Institut i Athen var at afprøve teorier i
praksis og derved at udvikle konceptet ”system–koreografi” som indledning i arbejdet med at
skabe værket ”psyke” over Inger Christensens sonetkrans ”Sommerfugledalen - Et requiem”.
Arbejdet med dette projekt blev indledt januar 2008, og det endelige resultat bliver et scenisk
værk over Inger Christensens sonetkrans, som får verdenspremiere i København i slutningen af
2009.
2
Formålet med det bevilgede ophold bestod af følgende dele:
1. At benytte opholdet til at studere Inger Christensens sonetkrans ”Sommerfugledalen - Et
requiem” med henblik på at adoptere Inger Christensens valg og behandling af
sonetkransen til koreografi i forhold til Inger Christensens ”rigtighedsprincip”.
2. At undersøge den klassiske sonet/sonetkrans´ struktur og komposition.
3. At inddrage analyser og teorier om ”Sommerfugledalen - Et requiem” fra danske
eksperter.
4. At inddrage og undersøge sekundærlitteratur omhandlende teorier om mimesis, mimicry
og mise –en – abîme strukturer i ”Sommerfugledalen – Et requiem”, samt teorier om
biosemantik ligeledes med udgangspunkt i digtsamlingen.
5. Udvælgelsen af teorier til koreografi resulterede i følgende:
a) Tegnsætning adopteres som regler for pauser mellem bevægelser.
b) Sonetkransens rimskema omsættes til direktiver for danserens retning i rummet.
c) Sonetkransens rytme (jambisk) overføres til dynamik og betoning af bevægelse.
d) Mestersonettens 14 verslinjer og sonetkransens komposition af 14 enkelte sonetter + en
mestersonet adopteres til inddeling af kroppen i 14 områder. Hver af de 14 område af
kroppen fungerer som ”overskrift” (eksempel højre hånd) for hver enkelt af de 14 sonetter.
Derefter opbygges 14 forskellige bevægelser med højre hånd til eksempelvis 1. Sonet, og
dette gøres til alle 14 sonetter. Ved Inger Christensens oplæsning og danserens opførelse af
mestersonetten den 15. Sonet fremvises alle 14 ”overskrifter”.
6. At udvælge en kvindelig danser til prøverne på ”system koreografi” ved at opsøge og
undersøge den græske dansescene.
7. At samarbejde med den udvalgte danser til udvikling af bevægelsesmateriale ud fra de
gældende principper, strukturer, og regler.
8. At opbygge netværk indenfor græsk scenekunst til fremtidigt samarbejde for at skabe
mulighed for kulturel udveksling af græsk og dansk scenekunst til gensidig inspiration.
3
Resultaterne af arbejdet
Det interessante og overraskende resultat af
arbejdsopholdet ved Det Dansk Institut i
Athen var, at det lykkedes at adoptere en
lang række regelsæt fra både den klassiske
sonetkrans for efterfølgende at komplicere
arbejdsmetoden yderligere ved at adoptere
Inger Christensens særlige regler og
principper for opbygningen af
”Sommerfugledalen - Et requiem”.
Kort sagt jeg fik mulighed for at undersøge
om mine tanker og teorier holdt vand. Og
resultatet var, at bevægelser og trin, til trods
for de stramme strukturer og regelsæt, var
yderst yndefulde, sammenhængende og
organiske.
Efter denne vellykkede arbejdsproces finder
jeg mig parat til at påbegynde prøverne og
værket ”psyke”, og produktionen er nu sat i
gang.
Samarbejdet med Det Danske Institut
Opholdet i Gæstehuset ved Det Danske Institut og samarbejdet med de ansatte ved Instituttet var
yderst givende, dels på grund af personalets hjælpsomhed og seriøse engagement, og dels på
grund af Gæstehusets fine faciliteter og beliggenhed, der skaber et udsøgt fundament for
arbejdsro og produktivitet.